Til patienter
Lys, som kommer ind i øjet, sendes videre gennem synsnerven, et kabel af nervefibre, som forbinder øjet med hjernen. Spidsen af synsnerven kaldes synsnervehovedet eller papillen, og den kan ses, når man kigger ind i øjet med et såkaldt oftalmoskop, Figur 1.
Figur 1. Normal papil og nethinde
Papildruser er små ansamlinger af protein-lignende materiale i papillen, og de ses hos 1 til 2 ud af 100 mennesker. I de fleste tilfælde findes de i begge øjne. Papildruser er formentlig en medfødt tilstand, hvilket vil sige, at de allerede er til stede ved fødslen. Men det er aktuelt ukendt præcis hvorfor de dannes. I barndommen er druser som regel begravet dybt nede i synsnervehovedet. Når druserne bliver større og synsnervefibrene udtyndes med alderen, bliver druserne mere tydelige og på et tidspunkt også synlige ved hjælp af et oftalmoskop. Papildruser bliver som regel synlige i løbet af teenage-årene.
Hvordan kan papildruser påvirke synet?
Papildruser påvirker som regel ikke synet og patienter med druser lever fuldstændig normale liv uden nogensinde at blive klar over, at de har druser. Ikke desto mindre, så kan perifert synstab tilkomme langsomt og gå upåagtet hen hos patienten for først at blive opdaget ved en såkaldt automatisk synsfeltsundersøgelse i forbindelse med en almindelig øjenundersøgelse.
Mindre hyppigt kan papildruser forårsage en pludselig, smertefri synssløring eller et tab af en del af synsfeltet. Dette kan skyldes en druse-forårsaget kompression førende til nedsat blodgennemstrømning gennem et blodkar i papillen, en såkaldt druse-associeret iskæmisk synsnervesygdom. En sjældnere komplikation til papildruser er en såkaldt koroidal neovaskulær membran, hvilket er en ansamling af abnorme blodkar, som vokser under nethinden tæt ved synsnerven. Hvis disse abnorme kar giver sig til at bløde, kan det forårsage pludseligt synstab.
Hvordan diagnosticeres papildruser?
Når druserne kan ses med oftalmoskopet, er det nemt at stille diagnosen, Figur 2. Normalt viser undersøgelsen papilelevation, slørede papilrande, men uden tilsløring af retinale blodkar, og en ujævn afgrænsning af papilkanten.
Figur 2. Synlige papildruser
Hvordan diagnosticeres begravede papildruser?
Når papildruser er begravet i synsnervehovedet, hvilket ofte er tilfældet hos børn, kan de være vanskelige at opdage og adskille fra en reel opsvulmning af papillen, Figur 3. En ægte, opsvulmet papil kan være tegn på et alvorligt og potentielt livstruende øget tryk i hjernen. I dette tilfælde kaldes den opsvulmede papil for stasepapil.
Figur 3. Begravede papildruser (venstre) og opsvulmet papil forårsaget af forhøjet intrakranielt tryk (højre)
Hvis man vil skelne mellem begravede druser og en mild grad af stasepapil, er det ikke altid nok for lægen at anvende et oftalmoskop. Hvis druserne indeholder kalcium, og er store nok, så kan de ofte ses ved forskellige billedbehandlingsmetoder såsom okulær ultralyd, autofluorescens eller CT-skanning. Optisk kohærenstomografi (OCT) er en billedbehandlingsmetode, som i stigende grad anvendes til at opdage papildruser, Figur 4, selv dem som er små, dybt begravede og ukalcificerede.
Figur 4. OCT-skan af synsnervehovedet, som viser 2 store papildruser (pile)
Hvordan behandles papildruser?
Der findes aktuelt ingen effektiv behandling af papildruser. Behandling af druse-associerede komplikationer kan dog være indiceret og begrundet ud fra den kliniske sammenhæng, som patienten ses i. Svære druse-associerede synsfeltsdefekter kan forårsage restriktioner i forhold til kørekort afhængig af nationale love og regulativer.